Sådan tager du backup af dit WordPress-site
Hvis du sørger for altid at opdatere og vedligeholde dit WordPress site, vil du sjældent opleve de helt store udfordringer. Alligevel kan der opstå uforudsete problemer, så du får brug for at genskabe hele eller dele af din hjemmeside. Derfor er det vigtigt, at du altid har en fuld backup af hele dit site til rådighed.
Hvad kan skabe problemer for mit WordPress site?
Der er flere forskellige forhold, der kan true funktionaliteten og sikkerheden på dit WordPress site:
Hacking er fx et stigende problem og kan resultere i, at sitet pludselig ikke virker, eller du ikke kan få adgang til systemet. Du kan gøre flere forskellige ting for at modstå hacking (link til indlæg om dette) fx ved at sørge for at holde din WordPress opdateret: WordPress udkommer jævnligt i nye versioner, og her er det vigtigt, at du sørger for, at dit site til enhver tid kører på den nyeste version.
Selvom opdateringen altså er nødvendig for at holde dit site sikkert, kan selve opdateringen også i sig selv volde problemer. Det kan fx være ved, at kritiske funktioner eller andre dele af dit site pludselig ikke fungerer, som de skal, efter at du har opdateret til den nyeste version af WordPress. Også her er det vigtigt, at du altid har en fuld backup, som du har at falde tilbage på, når du skal have dit site på ret køl igen.
Du kan også selv skabe problemer for dit site, hvis du ved en fejl kommer til at ændre i kritiske filer i selve WordPress-installationen (fx i function.php filen). Her viser fejlen sig typisk ved, at du oplever hvid skærm – som er mindst lige så irriterende som sort skærm – og således ikke kan logge ind i administrationsmodulet for sitet. Her gælder det endnu engang: Backup will save the day!
Hvordan sørger jeg for fuld backup af mit WordPress site?
Hvis du vil være sikker på, at du altid har en fuld backup af dit site til rådighed, kan du faktisk gøre noget allerede på det tidspunkt, hvor du vælger, hvor dit WordPress site skal være hostet. Her er det vigtigt, at du vælger en host, der som en del af pakken tilbyder at tage løbende og fuld backup af dit site, så siden kan genskabes, hvis der opstår problemer.
Står dit WordPress site over for en større udvikling, opdatering eller andre ting, der kan lægge sitet ned, så sørg også for selv at tage en fuld kopi af dit site. Dette kan du gøre nemt og hurtigt ved at bruge en plugin. Der er flere gode backup-plugins, men vi anbefaler at benytte All-in-One WP Migration til formålet – det er den samme plugin, du bruger, hvis du har behov for at flytte dit site (selve adressen også), og fremgangsmåden for backup-delen er helt den samme:
Du downloader hele dit site via det valgte backup-plugin.
Pluginen skaber en .wpress fil til dig, så du til enhver tid kan genskabe dit site